”Carafas øje” er en ambitiøs fortælling, der forener spændingen fra thrilleren med gennem-reaserchede kulisser fra den sidste del af den europæiske middelalder.
Vi befinder os i Tyskland i perioden umiddelbart efter, at Luther i 1517
har slået sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg.
Det udløser som bekendt en veritabel steppebrand over det meste af
Nordeuropa, hvor såvel bønder som fyrster ser deres snit til
at frigøre sig fra romerkirkens åg. Hovedpersonen er en ung
teologistuderende, der rammes af den lutherske syge uden dog at mene, at
idéerne bliver realiseret radikalt nok. Derfor tilslutter han sig
mere ekstreme fraktioner af den protestantiske lære, der vil langt
mere end blot prædike den nye tro.
Det sender ham på tur gennem hele Europa, fra det ene bloddryppende
oprør til det andet på stadig flugt fra romerkirkens støtter
og – hvad der er vigtigst i denne sammenhæng – en spion udsendt af
Carafa, den romerske inkvisitions stifter. Mellem disse antagonister opbygges
den medrivende fortælling, som langsomt driver dem tættere på
det endelige og uundgåelige opgør. Vores i øvrigt navnløse hovedperson har en evne til altid
at befinde sig midt i periodens mest centrale begivenheder og bliver vores
øjenvidne til dannelsen af det protestantiske Nordeuropa. Således
etableres et persongalleri sammensat af historiske personer og fiktive skikkelser
i gennemarbejdede beskrivelser af reelle begivenheder frem til 1550’erne.
Det er en på alle måder meget spændende periode i den
europæiske historie, og der er både saft og kraft i beskrivelserne,
så selvom det endelige opgør mellem vores to hovedpersoner aldrig
bliver den helt store forløsning, er alene den til tider barske handling
nok til at drive læseren gennem de godt 700 sider. Romanen afdækker
fornemt det faktum, at Luthers ord blot var lokale fyrsters teoretiske skyts
og alibi for et opgør med den katolske kirke. Et opgør ofte
motiveret af langt mere profane årsager. Luther Blissett: ”Carafas øje”, 704 sider, Hovedland